En personlig rejsebog der viser og fortæller om alle de steder, du synes allerbedst om på din rejse. En scrapbog der cementerer de gode oplevelser, og som kan vise dig vej tilbage til de steder, hvor nogle af dine bedste oplevelser fandt sted. Det er enkelt og let at lave din egen rejseguide med Din fotobog.

Hvis du kombinerer dine rejsebilleder med din nyvundne viden om alle de skønne steder, du netop har besøgt på din rejse, har du pludselig en smuk og personlig rejseguide, du kan tage frem igen og igen. Eller låne ud til venner og familie, der skal besøge samme destination.

Her får du en række tips til at gøre arbejdet med din rejseguide enkelt og overskueligt.

 

1) Start med at organisere

Som det første skal du beslutte dig for rækkefølgen i din bog; skal den følge oplevelserne på din rejse fra start til slut, eller skal den inddeles i områder eller oplevelser?

Når du har fundet den rette løsning, kan du begynde at organisere din billeder.

 

2) Scan biletter og kort

Vil du gøre din rejseguide levende og endnu mere personlig, kan du scanne alle dine transport- og indgangsbilletter, kort over områder og andet sjovt, du har brugt på din rejse.

 

 

3) Find dine yndlingsspots

Find billederne frem af alle de restauranter, caféer, barer, strande og butikker, du virkelig elskede på din rejse, og lav en oversigt over de bedste steder at tage hen. Gør historierne endnu mere interessante ved at give anbefalinger til lækre retter og smagfulde drinks.

 

4) Tjek dine mobilbilleder

Hos Din fotobog har vi tidligere skrevet om brugen af mobilfotos i fotobøger. Så længe du ikke forstørre dem, er det ikke noget problem, og derfor skal du huske at kigge telefonen – og måske din instagramprofil – efter i sømmene, så du får alle de gode billeder med. 

 

5) Vælg den rigtige størrelse

Billeder er måske nok flotte, når de er store, men som rejsebog er 30×30 cm og 30×20 cm en smule bøvlet at slæbe rundt på i rygsækken. Vælg derfor formatet med omhu, og gå gerne med et soft cover, så bogen er let at bladre i.

Har du brug for hjælp, eller er du usikker på, hvilken størrelse du skal vælge, er du altid velkommen til at kontakte Din fotobog. Vi vil hellere end gerne hjælpe dig videre i processen, så du får lavet den perfekte rejseguide.