Der findes et hav af forskellige kalendertyper på markedet, og hvis du skal have mest muligt ud af din fotokalender, handler det om at vælge den, der passer bedst til dig og din familie og gøre den personlig med dine egne billeder.

Men hvilken form for kalender skal du vælge? Nedenfor går vi i dybden med de forskellige muligheder hos Din fotobog, så du kan få inspiration til at vælge den helt rigtige model – enten til dig selv eller til en gave.

Det handler om:

– Årskalenderen

– Vægkalenderen

– Bordkalenderen

Fælles for alle kalendertyperne er det, at du skal indsætte dine egne billeder, så du får et personligt udtryk med mulighed for at tilføje små clip art-figurer, baggrundsfarver og andre udsmykningselementer.

 

Årskalender: til det store overblik

Årskalenderen er 30 x 42 cm. og består af én side, hvor du får overblik over alle årets dage. Der er ikke plads til uddybende tekst, men det er en enkel og effektiv metode til at skabe overblik over fridage, helligdage og årets gang – og du kan indsætte dit absolutte yndlingsbillede, så du smiler, hver gang du kigger på kalenderen.

 

Vægkalenderen: overblik og pynt på samme tid

Vægkalenderen fås som A3 eller A4 og giver dig mulighed for planlægge fødselsdage, mærkedage og andre skønne dage uden at miste det store overblik. Samtidig er det – som navnet antyder – en fotokalender, du kan hænge på væggen, så du kan nyde månedernes skiftende billeder.

Kalenderen indeholder en forside og 12 sider; én for hver måned – og du bestemmer selv startmåneden, så du kan bestille en fotokalender uanset årstid. Vægkalenderen leveres med spiralryg, og midtfor er der lavet en lille bue, så du hurtigt og let kan hænge den på væggen til glæde for hele familien. 

 

 

Bordkalenderen: planlægningskalenderen til hele familien

Bordkalenderen er en A3 kalender, men modsat vægkalenderen er den ikke printet på én side, men derimod på to; billedet på en side (A4 bredformat) og selve kalenderen på en anden side (også A4). Når kalenderen ligger opslået på bordet, har du billedet øverst og kalenderen nederst, og her er der god plads til at fylde ind med gøremål og mærkedage, så hele familien kan følge med i planlægningen.

 

 

Vores A3 fotokalender dobbeltsidet er et populært gavehit, når vi nærmer os julen. Find dine bedste billeder frem fra året der er gået, og sammensæt en personlig og flot fotokalender til en, du holder af – den perfekte gave til de forældre og bedsteforældre, der aldrig ønsker sig noget.